Al forskning viser...

Hvad er det her?

I debatten høres jævnligt vendingen al forskning viser... I reglen efterfølges ordene af en kontroversiel påstand, og gerne om et emne, hvor det ikke er sandsynligt, at al forskning nogensinde vil vise det samme.

Her er en samling eksempler, hvor alle forskere angiveligt er enige om noget. Der er simpelthen tale om felter, hvor ingen forskning peger i andre retninger eller viser uklare resultater. Ikke engang som følge af fejl i datagrundlaget. Ret imponerende, hvis altså den samlede forskning udgør mere end én undersøgelse.

Bagmand til Alforskningviser.dk: Thomas de Laine, Vanløse

Send gerne nye eksempler

Lærerformand jubler over skoletopmøde

- Vi har jo set, at regeringen ikke har arbejdet ud fra, hvad der virker. Diskussionen og politikken har i de senere år været præget af ideologi. Man har for eksempel indført nationale test, selv om al forskning viser, at det ikke gavner noget som helst, siger Anders Bondo Christensen.
Gemt 2012-11-01 i Undervisning og pædagogik

Byrødder om skolehold på 100 elever: Aldrig!

- Nu har Lyngby-Taarbæk Kommune gennem 30 år opbygget landets bedste skolevæsen. Det har vi gjort pga. det dygtige personale og lave klassekvotienter. Så nytter det ikke noget, at vi kaster os ud i den slags eksperimenter, for al forskning viser, at klasseundervisning med en lærer, der er til stede og kan nå eleverne, har den klart den største effekt, siger viceborgmester Simon Pihl Sørensen (S) og supplerer:

- Der er økonomiudvalgsmøde på mandag, og der kunne vi godt rotte os sammen i udvalget og få smidt det forslag af helvedes til.
Gemt 2012-11-01 i Undervisning og pædagogik

Mænd er fra Lyngby-Taarbæk, kvinder er fra Dragør

Børn får deres ideer om, hvad det er sejt at kunne og ville, ved at spejle sig i rollemodeller og jævnaldrende. Denne identitets-spejling er altafgørende som motiverende faktor, og al forskning viser, at motivation og flid er langt de vigtigste parametre, når man skal forstå, hvorfor visse børn bliver dygtige til et emne, mens andre sakker agterud.
Gemt 2012-11-01 i Køn og seksualitet, Ligestilling

Fedmeforening skælder ud på Chris MacDonald

"Den mest traditionelle metode til vægttab er store skridt med store dramatiske ændringer, men al forskning viser, at det er ikke måden, hvorpå man skaber et varigt vægttab. I stedet bør man kigge på de små ting som at skifte sodavanden ud med sodavand light og så videre til næste lille skridt. Det gør, at man får troen på det," siger hun.
Gemt 2012-11-01 i Sundhed, ernæring og motion

Det nytter

- Al forskning viser, at du bliver lige så god til at lære at redde liv på 30 minutter som på et flere timers kursus. ...siger Anne Møller Nielsen.
Gemt 2012-11-01 i Diverse

Lokkemad til mænd

"Al forskning viser, at kød opfattes som maskulint. Der er noget dybt mandligt tilfredsstillende ved at spise kød. Men megen ernæringsoplysning har været foretaget af kvinder til kvinder. Nok ubevist, men der er sket en feminisering af sund mad, så den næsten er blevet for grøn og meget anti-kød. Mange kvinder har jo nærmest en aversion mod rødt kød," siger Per Brændgaard Mikkelsen.
Gemt 2012-11-01 i Køn og seksualitet, Sundhed, ernæring og motion

Højere løn gør os ikke lykkelige

Søren Ventegodt, leder af Forskningcenter for Livskvalitet, er enig. Han mener, at lønnen overvurderes, når det gælder om, hvad der gør os glade for at møde på arbejde.

"Al forskning viser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem lykke og folks årsindkomst. Det, der virkelig betyder noget, er relationerne til sig selv, sine kolleger og til verden som helhed," siger han til Newspaq.
Gemt 2012-10-30 i Økonomi

Når kvalitet bliver bureaukrati

Og hvis politikerne ikke kan finde på nye problemer, kan de altid få embedsmændene til at udvikle nye såkaldte kvalitetsstyringssystemer, som medfører en gigantisk mængde dokumentation selv om al forskning viser, at det enten slet ikke virker eller også virker helt modsat hensigten.
Gemt 2012-10-30 i Diverse

16 års valgret - selvfølgelig!

Valgretsalderen skal hverken sættes efter hvor meget man ved, eller hvor meget man påvirkes af de trufne politiske beslutninger. Nej valgretsalderen skal sættes lige præcis der, hvor så mange som muligt af dem der ønsker at deltage i demokratiet inkluderes, og hvor så mange som muligt af dem der ikke ønsker at deltage ikke inkluderes. Al forskning viser, at 16 år er det rigtige sted.
Gemt 2012-10-30 i Diverse

Er den personlige frihed stadig ukrænkelig?

Et sådant initiativ vil endda kunne være med til at fremme opnåelsen af andre af 2020 målsætningerne, bl.a. punktet om, at Danmark i 2020 skal være blandt de ti rigeste lande, idet al forskning viser, at lande der deregulerer og skaber større økonomisk frihed, på den lange bane altid vil opnå en markant bedre økonomisk situation.
Gemt 2012-10-29 i Økonomi

Hr. CO2-kvote og frøken Grønt forbrug

Al forskning viser, at kvinder har en mere altruistisk indstilling end mænd og er mere villige til at ofre sig for fællesskabet. Vi ved ikke, om det skyldes generne eller socialiseringen, men det er klart, at det også spiller ind på den måde, som de to køn ser miljøspørgsmålet på.
Gemt 2012-10-29 i Køn og seksualitet, Miljø og klima

Bliv klog med bamse

- Vi vil se legetøj, som bliver stadig bedre kopier af virkeligheden, i takt med at teknologien udvikler sig. Desværre er meget af det afhængigt af batterier, og al forskning viser, at legetøj med batterier har en begrænset legeværdi. Skal hun have nye batterier hver anden dag, så får den lov at blive stående, siger hun.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Til kamp mod velhaverghettoer

Socialdemokraternes tanke om at angribe ghettoiseringen både oppe og nede er desuden nærmest identisk med et forslag fra den borgerlige regerings eget ghettoudvalg for nogle år siden.

"Al forskning viser, at børn i blandede områder klarer sig bedst, og et af vores forslag var at give kommunerne mulighed for at styre og placere boligtyper i forskellige bydele. Efter juristernes vurdering mangler der en klar hjemmel til f.eks. at sælge jord til en almen boligorganisation til en pris, der gør det muligt at holde priserne nede på lejlighederne," siger daværende udvalgsformand, adjungeret professor ved CBS og tidligere bestyrelsesformand for Realdania Fonden Jørgen Nue Møller, der ærgrer sig over, at regeringen ikke tog forslaget til sig.
Gemt 2012-10-29 i Integration, Ulighed og fattigdom

Giv os reelt partnerskab om skolen

"Vi vil medvirke til ethvert forslag, som kan styrke undervisningen i landets folkeskoler. Men når al forskning viser, at offentliggørelse af elevernes testresultater er direkte skadelig for elevernes udbytte af undervisningen - så må det også være noget man kan drøfte i et reelt partnerskab," slutter Anders Bondo Christensen.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Samlede klasser bedst for eleverne

"Al forskning viser, at en niveaudelt skole ikke er en god idé, og der er ingen grund til at give skolerne mulighed for at prøve det. Havner en elev først på det 'lave' spor, kommer det til at gå langsommere, forventningerne bliver lavere og man får ikke den udfordring og inspiration, det giver at gå i en klasse med kvikke elever," siger Niels Egelund til Berlingske Tidende i dag.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Sådan får vi verdens bedste folkeskole?

Vi vil have en fleksibel, men ikke niveaudelt skole. Al forskning viser at det gavner alle, at være en del af et mangfoldigt fællesskab. Alt dette skal ske i et reelt og forpligtende partnerskab mellem folkeskolens partner. Vi er klar! Skolelederne tager gerne ansvaret.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Skilte forældre kræver særbehandling i skolen

Hun er glad for, at den klare lovgivning gør, at skolerne ikke bliver rodet ind i familiernes skilsmisseproblemer.

- Det ville være at skubbe med på en uheldig udvikling, hvis vi skulle til at lave separate samtaler. Og det går ud over barnet i sidste ende, siger hun.

Al forskning viser nemlig, at det er afgørende, at forældre er fælles omkring deres børns skolegang, fortæller Dorte Lange.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Kulturkæmperen Sass

Al forskning viser, at journalistikken i Danmark - fraset enkelte og mindre publikationer - er både fair og afbalanceret. Der er i den journalistiske kultur hverken røde lejesvende i DR eller blå ditto på Jyllands-Posten.
Gemt 2012-10-29 i Diverse

iPads indtager handelsgymnasiet

- Vi ved alle, at elever bruger deres computere og telefoner til meget andet end det, der var meningen med undervisningen. Det er ikke altid særligt befordrende for indlæringen, og vi har derfor allerede i dag fokus på at give eleverne en digital dannelse. Al forskning viser desuden, at forbud ikke virker. ...siger adjunkt Mikkel Brunvold.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Betalt barsel - lukket land for mænd

"Det er helt uacceptabelt. Dels fordi vi ved, at mange af vores mandlige fædre ønsker en længere barselsorlov, dels fordi den korte barsel til faderen og den lange til moderen fastholder uligelønnen. Al forskning viser, at det er barslen, der er helt afgørende i forhold til forskellen i lønudviklingen for mænd og kvinder," siger Ingrid Stage til Magisterbladet.
Gemt 2012-10-29 i Ligestilling

Jeres 24-års-regel er flot?

Unni Wikan raser derfor mod den overdrevne respekt for andre folkeslags kultur, som hun mener, de skandinaviske samfund excellerer i.

"Det er fint at kunne respektere kultur, men kultur har ikke automatisk krav på respekt. Kun hvis det er kultur, der gavner gruppens svageste," siger hun. "Al forskning viser, at det er kvinderne og børnene, der betaler prisen, når indvandrere vælger at bevare eller forstærke de kulturelle traditioner, de har med hjemmefra. Derfor må man, hver gang man møder et kulturelt fænomen, spørge sig selv, hvad betyder det her for kvinderne og børnene. Så ved man med det samme, om det er et kulturelt fænomen, der fortjener respekt eller ej."
Gemt 2012-10-29 i Integration

Forældre skulle træne lidt i at sige nej

Hvorfor stiller danske forældre helt frivilligt deres børn til rådighed i et europæisk drukkapløb, hvor vi ved vores 'tillidsfulde' adfærd har gjort dem til vindere i usund drukkultur?

Skulle vi ikke hellere træne i at sige nej og dertil og ikke længere, når nu al forskning viser, at det nytter.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion, Undervisning og pædagogik

Mænd er til fakta, kvinder til fiktion

Al forskning viser, at de kønsmæssige forskelle i mænd og kvinders læsevaner grundlægges allerede i en tidlig alder. I 2000 slog rapporten Børn læser bøger fast, at hele 63 procent af pigerne fra 9-12 år læser skønlitteratur mindst flere gange om ugen, mens det tilsvarende tal for drengene kun er 47 procent.
Gemt 2012-10-29 i Køn og seksualitet, Ligestilling

V: Børn under 15 år skal straffes

"Al forskning viser jo, at strengere straffe ikke hjælper," siger retsordfører Karina Lorentzen og peger på sociale tiltag i stedet.
Gemt 2012-10-29 i Kriminalitet

Få en fræk og sexet stemme

Al forskning viser, at mænd finder dybe, dæmpede og rustne kvindestemmer mest sexede, fordi de minder herrerne om din sovekammerstemme om morgenen, når du lige er vågnet.
Gemt 2012-10-29 i Køn og seksualitet

Nyt lys på Danmarks skjulte kompetencer

Al forskning viser, at den enkelte borgers muligheder og livskvalitet øges, når adgangen til uddannelse og kompetenceudvikling forbedres.
Gemt 2012-10-29 i Diverse

Ændringer af folkeskoleloven

Danmarks Lærerforening er stærkt kritisk overfor ændringerne, der er udtryk for et stærkt forældet skolesyn, som bygger på kontrol og ensretning. Det vil give skolen dårligere mulighed for at styrke fagligheden. Al forskning viser, at fagligheden vil indsnævres mod det, der bliver målt og kontrolleret til skade for den enkelte elev og samfundet.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Et (ret)færdigt samfund?

Al forskning viser, at de, der bliver kriminelle senere, allerede i folkeskolen har følt sig udenfor.
Gemt 2012-10-29 i Kriminalitet

Sundhedskampagner trænger ikke ind hos danskerne

»Al forskning viser, at når man først har startet en debat, så ændrer folk også adfærd. Vi har i flere år lavet kampagner rettet mod unge, og allerede nu drikker især de 11-13-årige mindre,« siger han [Morten Wiberg, Sundhedsstyrelsen].
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion

Mere dans mindre druk

Al forskning viser, at forældrene har afgørende betydning som rollemodeller for de unge, når det gælder alkohol.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion

18-årige hjerner er ikke klar til kørekort

Al forskning viser, at unge næsten ikke kan forholde sig til konsekvenserne af deres egne handlinger, mener professor i neurobiologi og farmakologi på Københavns Universitet, Albert Gjedde.

"Hjerneforbindelser er der, de er bare ikke udviklet nok. Så en model kunne være, at man kan påbegynde sin køreundervisning som 17-årig - eventuelt i forbindelse med sin ungdomsuddannelse, som det ses i USA," siger han til lokalavisen.dk.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Borgere stopper vindmøller

"Al forskning viser, at borgere, der bor tæt på vindmøller, bliver trætte af at se på dem. Og bagefter kan en vindmøllepark til flere milliarder kroner ikke bare flyttes," siger Jacob Ladenburg, seniorforsker hos AKF, til jp.dk.
Gemt 2012-10-29 i Miljø og klima

Hvorfor kønsneutrale ægteskaber er diskriminerende mod andre samlivsformer

Al forskning viser, at samfundsøkonomien er afhængig af stabile familier og logikken tilsiger, at samfundet er afhængig af, at der fødes børn - noget som stabile heteroseksuelle familier er den bedste og billigste forudsætning for.
Gemt 2012-10-29 i Køn og seksualitet, Ligestilling

Rummelig folkeskole for alle

Folkeskolen skal være rummelig med plads og udfordringer til alle slags elever. Bundlæggeren skal hæves ved at også elever med vanskeligheder er med i den almindelige undervisning med ekstra hjælp og støtte frem for som i dag at blive parkeret i specialklasser, som al forskning viser er både dyrt og dårligt.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Alle skal kunne EATe

"Al forskning viser jo, at jo bedre mad, man spiser, jo bedre indlæring får man, og det er vores ansvar som politikere at sørge for at børn får noget ordentligt at spise. Og vi ved jo at de familier, der har det hårdest, ofte er dem, som nedprioriterer maden," siger Anne Vang.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion, Undervisning og pædagogik

Antiracistiske krav til regeringen

Genindfør modersmålsundervisningen. I Danmark snakker man ikke kun dansk. Al forskning viser, at et godt modersmål skaber bedre basis for at lære andre sprog. Derfor skal modersmålsundervisningen genindføres.
Gemt 2012-10-29 i Integration, Undervisning og pædagogik

3F'ere ønsker øremærket orlov til fædre

Al forskning viser også, at øremærket barsel er et meget effektivt politisk instrument til at fremme ligestilling. Og til at få mændene til at være hjemme med børnene, siger Tine Rostgaard til Fagbladet 3F.
Gemt 2012-10-29 i Ligestilling

Glade søskende

Al forskning viser, at vores nummer i søskendeflokken har betydning for, hvordan vi bliver som voksne. Kort fortalt er nummer et perfektionistisk og pligtopfyldende, nummer to uafhængig og har mange venner og nummer tre fremmelig, selskabelig og elsker rampelyset.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Hver syvende folkeskole mangler næste skoleår

"Det kunne være fint, hvis man lige løfter hovedet fra pengekassen og faktisk får undersøgt - ikke kun den økonomiske side af disse sammenlægninger og lukninger - man også de kulturelle og læringsmæssige konsekvenser af disse kolossale strukturforandringer," siger Claus Hjortdal.

"Vi er faktisk noget bekymret over det ledelsesmæssige aspekt, idet disse nye strukturer betyder mangel på ledelse på den enkelte skole," fortsætter Skolelederforeningens næstformand. "Og det må selvsagt gå ud over kvaliteten, og al forskning viser da også, at daglig nærværende pædagogisk ledelse giver de bedste resultater."
Gemt 2012-10-29 i Ledelse, Undervisning og pædagogik

Kvinder har for travlt til at holde pause - ny forskning hos Arkitema

"Al forskning viser, at danske medarbejdere bliver mere harmoniske, tilfredse og mindre stressede, når de har udsigt til natur på arbejdspladsen. Og de får det endnu bedre, hvis de slentrer en tur udenfor i pausen sammen med kollegerne. Tingene bliver mere uformelle og ukomplicerede. Problemet er bare, at markant flere kvinder end mænd ikke mener, at de har tid til at slappe af med en gåtur udenfor," siger Lene Lottrup, Arkitema.
Gemt 2012-10-29 i Køn og seksualitet, Ledelse, Ligestilling

Afklarede forventninger om skole-hjem samarbejdet skaber bedre skolegang

Al forskning viser, at en meget vigtig forudsætning for børns udbytte af skolegangen er et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem hjem og skole.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Partnerskabsaftaler

Al forskning viser, at virksomhedsnær aktivering, er det bedste redskab til at hjælpe ledige i ordinært arbejde.
Gemt 2012-10-29 i Arbejdsløshed

Er slankt altid sundt?

Man kan selvfølgelig sagtens være slank og sund samtidig, men når dét at være slank overskygger motivationen for at leve sundt, peger pilen i den forkerte retning. Risikoen for, at du bliver for tynd og fejlnæret, er stor. Sundhed kan ikke aflæses på badevægten, og det kan skønhed i øvrigt heller ikke. Al forskning viser, at det er sundere at veje lidt for meget og være aktiv, end at være tynd og doven. Elsk din krop, og plej den med motion og mad, så du har det godt. Dét giver selvværd og selvtillid. Og glæd dig over, at du med god samvittighed har plads til nydelse. Én croissant i ny og næ skader jo ikke. Og den smager altså bedre uden dårlig samvittighed.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion

Branderten er blevet billigere

Hver femte dansker drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, og skal den tendens vendes, må priserne sættes op, lyder anbefalingen fra direktøren for Anvendt Kommunal Forskning, Mette Wier, som var formand for den tidligere forebyggelseskommission.

- Det her er problematisk for især de mange, der drikker for meget. Al forskning viser, at jo billigere alkohol er, jo større en del af husholdningsbudgettet udgør det. Så det er bestemt ikke noget, der gavner forebyggelsen, siger hun til Politiken.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion

10 myter om motion

Hvis du vågner en morgen og er så øm, at selv det at løfte tandbørsten op til munden gør ondt, behøver du ikke forbande dig selv, fordi du ikke fik strukket ordentlig ud dagen før. Al forskning viser, at udstrækning overhovedet ikke har nogen indflydelse på, hvor øm du bliver de følgende dage. Det skal dog ikke afholde dig fra at strække ud efter træningen, hvis du synes, det føles rart og gør dig mindre stiv i kroppen.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion

Institutioner for udsatte børn spares væk

Eksperter mener, at det ekspertisetab, lukningen af disse institutioner fører med sig, er en skandale:

- Al forskning viser, at det både økonomisk og menneskeligt er mest hensigtsmæssigt at lave en tidlig og omfattende indsats, som netop de her institutioner er bedst til, siger Inge Bryderup, lektor på DPU.
Gemt 2012-10-29 i Undervisning og pædagogik

Børn lærer idræt med smartphone

Formålet med projektet er blandt andet at styrke idrætsundervisningen og give det et kvalitetsløft. Lars Elbæk mener, at idræt i skolen alt for længe har haft lavstatus.

- Det er paradoksalt, at idræt har lavstatus, når man ser på, hvor meget sundhed i dag fylder i den offentlige debat. Al forskning viser jo, at børn bedre kan lære, når de også bruger kroppen. Sjæl og legeme hænger sammen, siger han.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion, Undervisning og pædagogik

Kostekspert: Der findes ingen hokuspokus-løsninger

Sundhedsstyrelsens 10 veje til vægttab lover overvægtige mennesker, at de kan tabe sig med få midler. Hvis du i stedet for at spise en pose slik hver aften ser en film uden de tomme kalorier, kan du fx tabe dig 23,5 kilo på et år.

Men den udmelding er Christian Bitz, ernæringsekspert og forfatter til bogen "Verdens bedste kur 2" langtfra enig i.

- Al forskning viser, at jo hurtigere man taber sig, jo større chance er der for, at man holder vægten over længere tid.
Gemt 2012-10-29 i Sundhed, ernæring og motion